Sådan køber du på shoppen
Sådan køber du på ekco.dk
Du kan handle hos os uden at oprette noget som helst. Men har I en firmaaftale, er det login'et, der giver jer jeres eget sortiment og jeres egne priser.
1. Find varen
Brug menuen øverst, eller søgefeltet hvis du kender varenummeret. Ved du ikke præcis, hvad du skal bruge, så start under Brancher eller læs med under Viden og guides.
2. Vælg størrelse og farve
På varens side vælger du størrelse og farve. Er der tilvalg på varen — for eksempel navn eller klubnummer — dukker felterne op samme sted.
Er du i tvivl om størrelsen, så ring: 46 75 76 22. Vi kan også komme ud med Tøjbussen SkoXpressen, så hele holdet prøver på én gang.
3. Skal der logo på?
Logo bestilles ikke i kurven. Skriv eller ring, så sætter vi det op for jer — se mulighederne under Logo på tøj — tryk og brodering.
4. Læg i kurv og gå til kassen
Når kurven er som den skal være, går du til kassen og udfylder leverings- og betalingsoplysninger.
5. Konto og firmaaftale
Opret en konto, hvis du vil kunne se dine tidligere ordrer. Har du glemt din adgangskode, kan du nulstille den her.
Er din arbejdsplads kunde hos os med en fast aftale, logger du ind på jeres egen adgang — så ser du det sortiment og de priser, der gælder for jer. Mangler du adgangen, så ring til os.
Levering, retur og betingelser
Fragt, leveringstid og fortrydelse står under Levering og retur, og det med småt under Handelsbetingelser.
